Biobrændstof-industrien blev hårdt ramt af den globale recession i 2008 og mange ethanol-producenter bukkede under. Nu er der imidlertid ved at være vind i sejlene igen. Globalt blev der produceret 100 mia. liter ethanol i 2010 mod 16 mia. liter i 2000. Det amerikanske miljøagentur (EPA) fastholder deres 20/20 mål, dvs. at 20% af det amerikanske brændstofforbrug skal være produceret på bæredygtige brændstoffer i 2020 . Omend mere beskedent, men understøttende tendensen, udtaler en energi-gigant som Shell at op til 20% af transport-brændstoffer globalt kunne være grønt produceret om 30 år*.
EPG Fuels
I Miami sidder en dansk iværksætter som satser 100% på biobrændstoffer, men som også erkender at horisonten i denne branche ligger længere væk end i de fleste industrier. I 2007 modtog Nicolas Lund-Larsen, der allerede havde boet et par år i Miami med sin amerikanske familie, en artikel fra sin fætter om ethanol-udvinding fra alger for et DTU-projekt, hvilket fik ham at undersøge mulighederne for at iværksætte dette i Florida. Ud af 12.000 naturligt forekommende alge-typer i havet omkring Florida lykkedes det Nicolas i fællesskab med en alge-ekspert fra University of Miami at identificere 3 lovende typer, som de sendte ind til National Renewable Energy Lab for undersøgelse. Én af dem viste sig at have et utroligt høj glukose-indhold, 30%, hvor normalen er 4-5%, og herfra var vejen til EPG Fuels, http://www.epgfuels.com, banet.
Produktions-hemmelighden ved EPG fuels er at de er i stand til at omdanne glukosen i algen til ethanol ved at tilsætte CO2 i vand ved meget lavt tryk, og således kan producere biobrændstof ved en CO2-negativ proces (patent-ansøgningnen ER under behandling).
Markedet bestemmer hvad produktet skal bruges til
Valget af Florida som base er ikke tilfældig for alge-dyrkning, idet klimaet, de mange soltimer og adgang til havvand gør det optimalt, og ifølge Nicolas Lund-Larsen kunne staten blive The Green Energy State (i modsætning til Texas’ The Energy State). Umiddelbart er bæredygtige teknologi-projekter dog ikke nemme sælge til amerikanske politikere, og slet ikke en republikansk guvernør, men omvendt har Florida stærkt brug for tilgang af nye firmaer til staten der kan rette op på økonomien og skaffe jobs. Den politisk usikre horisont ift. til biobrændstoffer er dog blevet overhalet inden om af et internationalt behov for sukker i Sydamerika, specielt Brasilien, hvilket har fået EPG Fuels til at sadle om satse mere på at producere sukker end ethanol fra algen. I øjeblikket er Brasilien ved at løbe for landbrugsjord til at dyrke majs og sukkerrør som bruges til sukkerproduktion, og desuden eksporterer de 50% af deres sukker til Kina. Her kan en sukker-producerende alge-dyrkning være en kæmpe fordel, idet produktionen ikke anvender andre fødevarer, og den foregår i åbne kar der optager et meget lille areal. Således er EPG Fuels et godt eksempel på at markedet bestemmer hvad et produkt bør anvendes til lige nu og her.
En modvillig entreprenør med godt dansk netværk
Lige så lidt som Nicolas forventede at deres nyopdagede alge skulle bruges til ren glukose-produktion frem for ethanol til biobrændstof, lige så lidt havde han nok forventet at se sig selv som entreprenør i USA, da han voksede op i Sønberborg. Nicolas har en fortid som byrådsmedlem for Radikale Venstre i Sønderborg samt som pressefotograf for Berlingske Lokalaviser i Sønderborg, og i et stykke tid så det ud til at han var på vej til Folketinget. Familemæssige årsager fik ham dog til at tage en 180 graders vending i sit liv og etablere sig i Miami i 2005, hvorfra der skulle tænkes i kreative baner mht. job. I første omgang startede han som ejendomsmægler hvor han primært solgte ejendomme i Miami-området til danske kunder, hvilket han sideløbende fortsætter med for at kunne skyde penge i EPG Fuels. I det hele taget har Nicolas’ gode netværk og ry hjemme i Danmark været altafgørende for hans forretninger i USA. Da EPG Fuels blev søsat, ud fra en tilfældig idé, var det således VC-kapital på $250.000 fra én dansk bekendt der gjorde Nicolas og sine nu tre partnere i stand til at finansiere alge-forsøgene.
EPG Fuels er historien om mange tilfældigheder som, både i samspillet mellem idéer og personen bagved - en ikke-akademiker uden iværksætter-baggrund i USA. Omdrejningspunktet har imidlertid været samme - et godt dansk netværk som bagland.
*The Wall Street Journal (7.april 2011)
12. april 2011 kl. 19:49
Interesant personprofil og spændende projekt. Det kunne være givtigt at få mere indsigt i hvordan han tackler de mange barrierer der er for at starte projektet op.
Jeg har selv flere cleantech virksomheder som kunder i Danmark, og de møder alle kæmpe barrierer for at åbne markedet for ny og smartere teknologi. Og een af barriererne er sjovt nok politikere, som udadtil signalerer velvilje overfor grøn energi, men ikke vil skabe de gunstige rammer der skal til, for at en innovativ virksomhed kan vokse sig stor og stærk.
Lad os håbe på flere positive historier, dem trænger vi til i cleantech.
13. april 2011 kl. 22:12
Jens, tak for din kommentar. Den lange investerings-horisont på typisk 10-15 år for clean tech startup firmaer og det at den fremtidige effekt af deres produkter er svær at måle, er typisk det der skræmmer investorer og politikere.
Jeg synes endelig du skal kontakte Nicolas Lund-Larsen hvis du gerne vil have et mere detaljeret billede af de barrierer hans firma må forcere.
20. april 2011 kl. 18:42
Spændende artikel - EPG Fuels lyder til at have store horisonter.